Instruktør: Carsten og Anni Sennov
Steder: Norge, Sverige & Finland
Du inviteres hermed til at deltage i en spændende heldags workshop med fokus på aktivering af den gyldne energi.
Formålet med workshoppen er, at alle deltagerne skal integrere styrken og balancen fra den gyldne energi i deres egen krop. Dette sker via en blanding af information og øvelser, som finder sted både gruppevis og enkeltvis. Det er derfor en fordel, at du har løstsiddende tøj på under workshoppen.
Du anbefales desuden at medbringe dit eget liggeunderlag, så du ikke behøver at ligge direkte på gulvet ifm. udførelsen af de forskellige øvelser.
På workshoppen får du relevant information om, hvad denne energiaktivering vil medføre af positive forandringer for dig. Du får også indsigt i, hvordan den krystal-gyldne spirituelle materialiseringsenergi, som er resultatet af integreringen af den gyldne energi i en krystalliseret krop, fungerer. Det er netop den krystal-gyldne energi, vi vil fokusere på at få forstærket i din krop ifm. denne energiaktiverings-workshop.
Der vil være mange deltagere på workshoppen for på denne måde at forstærke energien endnu mere, end det er muligt, hvis der bare er få deltagere. Du vil derfor møde mange andre deltagere, som har en anden energi end dig. Dette har dog ingen betydning ifm. aktivering af den gyldne energi i din krop, da vi slutter dagen af med at individualisere deltagernes energi, så alle går hjem med deres helt egen forstærkede energi.
Kom og mød ligesindede, som du kan tale med i pauserne, og nyd den gode og livfulde atmosfære.